loading/hleð
(51) Blaðsíða 43 (51) Blaðsíða 43
43 anderlige i deres Symptomer, saa vilde Erfaringen, naar den en Gang var heldigt stadfæstet, blive fuldkommen tilstrækkelig for stedse siden efter; der vilde da i ethvert Tilfælde haves et fastsat Forhold mellem Lægemiddelet og Sygdommen, Betingel- ser, som altid ville kunne gjentages. Men indtil den Tid, da vi ikke mere have nogen nye Sygdomme, og de, som ere fore- komne, have paataget sig en fast og uforanderlig Form, og en- hver Læge i ethvert Land kan overtales til at bruge det samme Lægemiddel — indtil alt dette bliver bragt istand, kan Erfaringen alene aldrig fode til Verden nogen universel Therapi. Hvis man forlanger Beviis for dette, saa finde vi det i den haand- gribelige Kjendsgjerning, at, efter saa mange Tidsaldre, ja i al den Tid Lægevidenskab har existeret, Erfaringen har den Dag idag overantvordet os saare faa Sygdomme, hvis der dog gives nogen, om hvis Behandling der haves en ensformig og over- eensstemmende Mening iblandt Lægerne. Hvad fordres der da af et medicinsk System, for at det kan blive universelt? Svaret er aabenbart: det modsatte af det, som vi just nu have beskrevet: — et medicinsk System, som er uafhængigt af Sygdom. — Og dette er netop det, som Homoepathien skaffer tilveje. Hvad er Homoeopathien betrag- tet som medicinsk System? Den bestaaer i at administrere sunde Personer medicinske Substantser, og i at iagttage og optegne de Virkninger, som de frembringe. I dette, vil De bemærke, have vi slet intet med Sygdom at bestille: den bliver ganske og aldeles udenfor Sporgsmaalet. Lad Sygdom variere saa meget den vil: vi kunne gjore os hvilke Begreber vi ville om dens Natur, dette medicinske System, disse Symptomer, som frembringes af Lægemidlerne, forblive de samme, uforandrede og bestandige som selve Tiden. Igjen, som medicinsk System, har Homoeopathien, i dens strcengeste Betydning, slet intet med Erfaringen at gjore. Lad mig dog her ikke blive misforstaaet. Jeg sætter ingen ringe Priis paa Erfaringen. Nogle Sygdomme ere saa lidet forander- lige i deres Charakteer; de fremstille saa bestandigt den sam- me, eller næsten den samme Folge af Symptomer, at dette be-
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða [1]
(6) Blaðsíða [2]
(7) Blaðsíða [3]
(8) Blaðsíða [4]
(9) Blaðsíða 1
(10) Blaðsíða 2
(11) Blaðsíða 3
(12) Blaðsíða 4
(13) Blaðsíða 5
(14) Blaðsíða 6
(15) Blaðsíða 7
(16) Blaðsíða 8
(17) Blaðsíða 9
(18) Blaðsíða 10
(19) Blaðsíða 11
(20) Blaðsíða 12
(21) Blaðsíða 13
(22) Blaðsíða 14
(23) Blaðsíða 15
(24) Blaðsíða 16
(25) Blaðsíða 17
(26) Blaðsíða 18
(27) Blaðsíða 19
(28) Blaðsíða 20
(29) Blaðsíða 21
(30) Blaðsíða 22
(31) Blaðsíða 23
(32) Blaðsíða 24
(33) Blaðsíða 25
(34) Blaðsíða 26
(35) Blaðsíða 27
(36) Blaðsíða 28
(37) Blaðsíða 29
(38) Blaðsíða 30
(39) Blaðsíða 31
(40) Blaðsíða 32
(41) Blaðsíða 33
(42) Blaðsíða 34
(43) Blaðsíða 35
(44) Blaðsíða 36
(45) Blaðsíða 37
(46) Blaðsíða 38
(47) Blaðsíða 39
(48) Blaðsíða 40
(49) Blaðsíða 41
(50) Blaðsíða 42
(51) Blaðsíða 43
(52) Blaðsíða 44
(53) Blaðsíða 45
(54) Blaðsíða 46
(55) Blaðsíða 47
(56) Blaðsíða 48
(57) Blaðsíða 49
(58) Blaðsíða 50
(59) Blaðsíða 51
(60) Blaðsíða 52
(61) Saurblað
(62) Saurblað
(63) Band
(64) Band
(65) Kjölur
(66) Framsnið
(67) Kvarði
(68) Litaspjald


To forelæsninger

Ár
1853
Tungumál
Danska
Blaðsíður
64


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: To forelæsninger
http://baekur.is/bok/ec4b12c1-af1c-4439-bc06-b3f49cafe742

Tengja á þessa síðu: (51) Blaðsíða 43
http://baekur.is/bok/ec4b12c1-af1c-4439-bc06-b3f49cafe742/0/51

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.