
(11) Blaðsíða 7
7
at der ingen Runestene gaves, der vare ældre end Kristendommens
Indfbrelse i Sverrig. Denne Tro blev efterhaanden saa kraftig udbredt
der i Riget, at selv de mest beromte blandt dels Oldgrandskere i vore
Dage, Rigsantikvarerne Sjoborg og Liljegrén, tilsidst antoge den for
fuldt og fast, især for saa vidt at ingen Runeskrift var bleven sat for
nogen Afdiid i Hedenold, i hvilken man overboved aldrig bavde indhugget
eller indridset Runer i Steen, hvorfra Sjoborg dog undtog en eneste i
Upsala forvaret Hammer og ligeledes, i hans yngre Aar, Runamo-Ind-
skriften. Ikke desmindre erkjendte de tre sidstnævnte Forfattere, at
Runerne, deels som Skrifttegn, deels som magiske Characterer, bavde
været i Rrug baade i Skandinavien og det tilgrændsende Tydskland i
disse Landes hedenske Tidsalder. Sjoborg antog endog at visse svenske
Love vare bievne indskaarne i Træ benved Aaret 680 efter Christi
Fodsel, at man lige til det 18de Aarhundrede havde været i Residdelse
af enkelte svenske Runediplomcr, udgivne af Kongor, fra Aarene 850
til 860 o. s. v. Sverrigs kyndigste Historieskrivere i det 18de og 19de
Aarhundrede, Lagerbring, Geijer, og Strinnholm, ligesom og dets lærde
Oldgrandskere fVallin, fVnlloxan m. fl. ere derimod alle enige i at
antage Runers Rrug i det hedenske Norden ikke alene til Indskrifter
paa Træ, men ogsaa paa Stene.
De fleste danske Forfattere have, saavidt jeg veed, holdt Middel-
veien i dette videnskabelige Anliggende og antaget det for vist, at
Runerne ikke alene havde i Hedendommen været brugte som Skrift i de
paa fblgende Maade: “lian fdlgdc Al;c til Upsala; lian Sfventyrade med lionoin som
to ide Vapnen (Vapendragareu).” Den rette HI en in;; er derimod aldeles tydelig
denne: “Han som ildic flygtede ved (i eller til) Upsal, men fægtede (kæmpede,
dræbte) medens lian bavde Vuaben.” (See Acta literaria Upsalicnsia 1728, S. 401;
1730, S. 86, 88, 90, samt fli ocmnns Tillægsafliandling til lians Udgave af Ingvar Vid-
fdrlcs Saga 1762, S. 194). Endnu i Aaret 1828 billigedcs dog Brocmnns sidstanforte
Ovcrsættelsesmaade af Sjoborg (Samlingar for Nordens Fornalskere II> 52). Dette
bemærkes ber uden i nogen Hlaade at sdge at forringe disse Forfatteres ovrige
Fortjenester.
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Blaðsíða 13
(18) Blaðsíða 14
(19) Blaðsíða 15
(20) Blaðsíða 16
(21) Blaðsíða 17
(22) Blaðsíða 18
(23) Blaðsíða 19
(24) Blaðsíða 20
(25) Blaðsíða 21
(26) Blaðsíða 22
(27) Blaðsíða 23
(28) Blaðsíða 24
(29) Blaðsíða 25
(30) Blaðsíða 26
(31) Saurblað
(32) Saurblað
(33) Band
(34) Band
(35) Kjölur
(36) Framsnið
(37) Kvarði
(38) Litaspjald
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Blaðsíða 13
(18) Blaðsíða 14
(19) Blaðsíða 15
(20) Blaðsíða 16
(21) Blaðsíða 17
(22) Blaðsíða 18
(23) Blaðsíða 19
(24) Blaðsíða 20
(25) Blaðsíða 21
(26) Blaðsíða 22
(27) Blaðsíða 23
(28) Blaðsíða 24
(29) Blaðsíða 25
(30) Blaðsíða 26
(31) Saurblað
(32) Saurblað
(33) Band
(34) Band
(35) Kjölur
(36) Framsnið
(37) Kvarði
(38) Litaspjald