23 gjorte*), at end en ny Udsigt derover, som baner Yejen for forskjellige nye Anskuelser, — ildse (ved Siden af de nysnævnte og- flere Runcgrttnd- skeres Skrifter) vilde være overflbdig- for vor Samtid og heller ikke ukjærkommen for de videnskabelig: dannede Læsere, som interessere sig for Runamoindskriften, men som ellers ikke, efter deres Studiers Retning og Beskaffenhed, have kunnet gjdre sig noje hekjendte med de mange ældre, til Runeliteraturen horende Værker. Overhovedet maa det vel antages for afgjort, at det neppe kan være ligegyldigt for Videnskabs- manden at vide hvorlænge hans Folk har kunnet læse eller skrive og om det i de ældste Tider har betjent sig af andre Skriftarter eller Slsrivc- maader end de nu brugelige og almindelig bekjendte. Jeg havde saaledes foretaget mig en saadan almindelig Under- sbgelse, og var allerede færdig med adskillige dertil horende For- arbeider, — men jeg troer dog nu, at Hoved-Afhandlingens Fuldforelse maa udsættes indtil min Kundskab kan blive beriget med Resultaterne af de brittisk-indiske Lærdes, især Prinseps nyeste, hoist sindrige og for- tjenstlige Opdagelser i den indisk-baktriske Palæographie, hvorved de hidindtil aldeles uforstaaelige Indskrifter i de berbmte Tempelhuler, samt paa Mindestbtter, Mynter o. s. v. deels ere hievne og deels efterhaanden *) Hertil hore endvidere forskjellige danske Indskrifter i de mere hekjendte og læse- lige Runearter, soin ere Lievne opdagede i den nyeste Tid efter Beretninger fra Vedkommende. Saaledes fandtes f. Ex. tvende forhen ubekjendte Runestene red Sonder-Vissing Eirke i Aarhuus Stift, hvilke daværende Præst til Tduning (nu til Rdnningc i Pyen) lir. J. L. Rohmaun hesdrgede opgravede af Jorden og afgav 1833 en interessant Beretning derom. Dog kunde han, formedelst de svære, i Jorden dybt nedsjunkne Stenes ubeleiligc Stilling ikke afkopiere Indskrifterne fuld- stændig. lir Cancl. thcol. Thorscn (ansat ved Universitctsbifaliothekct), soin med lleld har beskjæftiget sig med Runestudict og i Sommeren 1838 bercist en Deel af Danmark til slige Mindcsmærkcrs Opsdgclsc og Undersiigelsc, har noiagtig aftegnet den ene af disse Stenes hoist mærkværdige Indskrift, som viser, at den er sat over en Tufa eller Tofa (Tove), en hidindtil (i det mindste under dette Navn) ubekjendt Hustru af Harald Gormsdn, formodentlig den danske llonge, som er bekjendt under Navn af Harald Blaatand, men her kaldes “den Gode.’’ Tufa’s i Indskriften nævnte Fader, Mislivi, var rimeligvis den hekjendte obotritiske Fyrste af dette Navn, som odelagde Hamborg i Aaret 982. Vid. Scl. hist. og philos. yifh, VI Deel. D

(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Blaðsíða 13
(18) Blaðsíða 14
(19) Blaðsíða 15
(20) Blaðsíða 16
(21) Blaðsíða 17
(22) Blaðsíða 18
(23) Blaðsíða 19
(24) Blaðsíða 20
(25) Blaðsíða 21
(26) Blaðsíða 22
(27) Blaðsíða 23
(28) Blaðsíða 24
(29) Blaðsíða 25
(30) Blaðsíða 26
(31) Saurblað
(32) Saurblað
(33) Band
(34) Band
(35) Kjölur
(36) Framsnið
(37) Kvarði
(38) Litaspjald