loading/hleð
(16) Blaðsíða 12 (16) Blaðsíða 12
12 hans Uudersbgolser til det Resultat, at de angelsaxiske og: tillig'e de tydske Runer liave deres Udspring: fra de ældre og simplere Nordiske. Endskjiindt vi, som sagt, overhoved maa adskille visse Runearter efter de forskjellige Folk, blandt hvilke de til en vis Tid især brugtes, saa findes dog adskillige saakaldte angelsaxiske og flere fremmede Runeindskrifter i vore nordiske Lande*); af hine sees ogsaa enkelte Bogstaver at være indblandcdc i de Indskrifter, som ellers for det meste hestaae af vor almindelige Runerække. Ligesom til etslags Gjengjeld findes ogsaa nogle nordiske Rune-Indskrifter i Storbritannien, hvortil Aarsagen let forklares ved bekjendte historiske Forhold. Mindre forklar- lige ere derimod adskillige vistnok meget gamle Indskrifter af blandet Art, som især findes (eller fandtes) paa forarbeidet Guld, som vore tabte Guldhorn**), mange Guhlbracteater, som endnu haves, og visse ■mqget massive Guldringe, af hvilke een, som sagdes at være funden i Norge, blev kjobt af lliotuhtcd i England og af ham offereret vor Konge, som har ladet den Indlemme i det herværende Kunstmuseum. Naturligviis gives der endnu i Storbritannien selv adskillige jordfaste Mindesmærker med slige Indskrifter af den der egentlig indenlandske Angelsaxiske Runeart, af hvilke dog sikkerlig særdeles mange have fundet deres Undergang saavel i Middelalderens idelige Krige som siden i de fanatiske Odclæggelser, der traf saa mange af den der ældgamle Katholicismes Levninger, ikke allcnc i Reformationens Billedstorme, men ogsaa ved *3 Om de lier nævnte nordislie Runeskrifters Beskaffenhed kan man ikke sige noget Bestemt fdrend de ere bievne tilstrækkelig undersdgte og decliillrede, hvorpaa fV. Grimm liar gjort de fdrste særdeles sindrige Forsdg. (Ucber Deutsclic Runen S. 172 o. f.jevnfbitc med Tab. VI, VII, VIII). 'Jeg har bestemt erklæret* at Indskriften paa det Tiinderske Guldhorn borte til de Angelsaxiske Runer i Annaler for nordisk Oldkyndighed (1837) 1ste B. S. 254. Selv har jeg adskillige Gange forsegl paa at dcchiflrcre den, men aldrig ret tordet stole paa min Forklarings Rigtighed. Af Andres mange Fortolkningsforsog maa jeg anscc l*rof. Itredsdorffs for det rigtigste i det er nu publiceret i Mcmoires de In Societé Itoi/nle des antu/vnires tin Nord, 1839.


Kortfattet udsigt over rune-literaturens

Kortfattet Udsigt over Rune-Literaturens nærværende Standpunkt, især med Hensyn til de den vedkommende nyeste Opdagelser
Ár
1841
Tungumál
Danska
Efnisorð
Blaðsíður
34


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Kortfattet udsigt over rune-literaturens
http://baekur.is/bok/39b172fb-2a78-459f-8940-b6b5e3d0f9f0

Tengja á þessa síðu: (16) Blaðsíða 12
http://baekur.is/bok/39b172fb-2a78-459f-8940-b6b5e3d0f9f0/0/16

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.