14 moda att Gotar och Gautar ytterst hafva samma ursprung, och vi fasta harvid uppmarksamheten derpá, att formen gotnar ar en form af gióta, och stundom, sásom i sángens 5:te strof en- dast betyder: de skapade, menniskorna. Týr (Tír), g. Tfs, d. och a. Tf, Ty, Odens son. Ordet förekommer oftast, sásom har, i bet.: gud, i allmanhet, éller: mau, och ar samma ord, som gr. it-eng, Zevg, g. ðióg, lat. deus, divus, samt konnner ytterst af sskr-roten div, glansa. Ett v har alltsá i Tjr bortfallit, men áterfinnes vid ordets böjning i flera former. Sálunda finnes en dat. tívi (tífi), en svag form, nom. tívi (tífi), d. tíva (tlfa), och plur. tívar (tífar), tlvom (tífom). Dessutom en dat. tívor, Ysp. 36. Afven förekommer formen tfrr, tfrs, tfri, tfr, hvars oriktighet förut ar anmarkt; jfr. Egilssons Lex. Kiósa (kfs, kaus, kosinn), kora, valja; 3 p. pl. impf. ind. kuru (heter ock, i öfverensstammelse med andra former af ver- bet, keyru, kiöru). Got. kiusan, fe. ceósan, e. choose, o. s. v. Haraf valkfria, hon, som korar valet. Kiósa ar afven samma ord, som sv. tjusa, förtjusa, hvilket í'atteligen borde skrifvas, och annu af Ihre skrefs, med k'. Beslagtade ord aro nht. kosten, smaka, sv. kost; sv. kosta, e. to cost; slutligen sv. vilkor, och e. custom. Hverr Yngva œttar, hvem af Y:s att, ty Hákan var af Ynglinga-átten. Yngvi, fsv. Inge; jfr. de forntyska Ingo, Ingevo. Af ungr lár det ej komma. Ætt el. átt, f., átt, kommer af eiga (á, átta, áttr), ega; ty den ursprungliga betydelsen har varit: en mans átt = hans barn (möjligen ock hustru och trálar), d. v. s. hans egendom, efter tidens begrepp. Jfr. fht. eigan, ega, éht, egendom. Oðinn, Oden, den genom verldsalltet gáende, i striden fram- brytande, af vaða, óð (Sáve YS. s. 2). Petersen ságer i Nor- disk Mythologi, s. 152: »alle de, der have forsogt at forklare det, udlede det af at vaða, datid óð, at gá, fare frem (meare, cum impetu ferri); ligesá kommer af t. watan, wuot, ordene wuth, wiithen, og Wuotan, Wodan. I óðr forener sig begejstring og raseri, men det senere sprog er, som ellers ofte, blevet hæn- gende i den slette betydning; og en tidlig folketro har hængt sig fast ved den samme side af Odins væsen. Allerede Adam fra Bremen siger: Wodan, id est furor. Pá samme máde ud- trykker de Yælskes gwjd tænkemáde, gemyt, lidenskab, raseri, og deres Gwydion er dog en hersker over ætheren og stjærne- himlen. Grundtanken er altsá heftig bevægelse; den fremkalder

(1) Band
(2) Band
(3) Blaðsíða [1]
(4) Blaðsíða [2]
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Blaðsíða 13
(18) Blaðsíða 14
(19) Blaðsíða 15
(20) Blaðsíða 16
(21) Blaðsíða 17
(22) Blaðsíða 18
(23) Blaðsíða 19
(24) Blaðsíða 20
(25) Blaðsíða 21
(26) Blaðsíða 22
(27) Blaðsíða 23
(28) Blaðsíða 24
(29) Blaðsíða 25
(30) Blaðsíða 26
(31) Band
(32) Band
(33) Kjölur
(34) Framsnið
(35) Kvarði
(36) Litaspjald