(18) Page 14
14
moda att Gotar och Gautar ytterst hafva samma ursprung, och
vi fasta harvid uppmarksamheten derpá, att formen gotnar ar
en form af gióta, och stundom, sásom i sángens 5:te strof en-
dast betyder: de skapade, menniskorna.
Týr (Tír), g. Tfs, d. och a. Tf, Ty, Odens son. Ordet
förekommer oftast, sásom har, i bet.: gud, i allmanhet, éller: mau,
och ar samma ord, som gr. it-eng, Zevg, g. ðióg, lat. deus, divus,
samt konnner ytterst af sskr-roten div, glansa. Ett v har alltsá
i Tjr bortfallit, men áterfinnes vid ordets böjning i flera former.
Sálunda finnes en dat. tívi (tífi), en svag form, nom. tívi (tífi),
d. tíva (tlfa), och plur. tívar (tífar), tlvom (tífom). Dessutom
en dat. tívor, Ysp. 36. Afven förekommer formen tfrr, tfrs,
tfri, tfr, hvars oriktighet förut ar anmarkt; jfr. Egilssons Lex.
Kiósa (kfs, kaus, kosinn), kora, valja; 3 p. pl. impf. ind.
kuru (heter ock, i öfverensstammelse med andra former af ver-
bet, keyru, kiöru). Got. kiusan, fe. ceósan, e. choose, o. s. v.
Haraf valkfria, hon, som korar valet. Kiósa ar afven samma
ord, som sv. tjusa, förtjusa, hvilket í'atteligen borde skrifvas, och
annu af Ihre skrefs, med k'. Beslagtade ord aro nht. kosten,
smaka, sv. kost; sv. kosta, e. to cost; slutligen sv. vilkor, och
e. custom.
Hverr Yngva œttar, hvem af Y:s att, ty Hákan var af
Ynglinga-átten.
Yngvi, fsv. Inge; jfr. de forntyska Ingo, Ingevo. Af ungr
lár det ej komma.
Ætt el. átt, f., átt, kommer af eiga (á, átta, áttr), ega; ty
den ursprungliga betydelsen har varit: en mans átt = hans barn
(möjligen ock hustru och trálar), d. v. s. hans egendom, efter
tidens begrepp. Jfr. fht. eigan, ega, éht, egendom.
Oðinn, Oden, den genom verldsalltet gáende, i striden fram-
brytande, af vaða, óð (Sáve YS. s. 2). Petersen ságer i Nor-
disk Mythologi, s. 152: »alle de, der have forsogt at forklare
det, udlede det af at vaða, datid óð, at gá, fare frem (meare,
cum impetu ferri); ligesá kommer af t. watan, wuot, ordene
wuth, wiithen, og Wuotan, Wodan. I óðr forener sig begejstring
og raseri, men det senere sprog er, som ellers ofte, blevet hæn-
gende i den slette betydning; og en tidlig folketro har hængt
sig fast ved den samme side af Odins væsen. Allerede Adam
fra Bremen siger: Wodan, id est furor. Pá samme máde ud-
trykker de Yælskes gwjd tænkemáde, gemyt, lidenskab, raseri,
og deres Gwydion er dog en hersker over ætheren og stjærne-
himlen. Grundtanken er altsá heftig bevægelse; den fremkalder
(1) Front Board
(2) Front Board
(3) Page [1]
(4) Page [2]
(5) Page 1
(6) Page 2
(7) Page 3
(8) Page 4
(9) Page 5
(10) Page 6
(11) Page 7
(12) Page 8
(13) Page 9
(14) Page 10
(15) Page 11
(16) Page 12
(17) Page 13
(18) Page 14
(19) Page 15
(20) Page 16
(21) Page 17
(22) Page 18
(23) Page 19
(24) Page 20
(25) Page 21
(26) Page 22
(27) Page 23
(28) Page 24
(29) Page 25
(30) Page 26
(31) Rear Board
(32) Rear Board
(33) Spine
(34) Fore Edge
(35) Scale
(36) Color Palette
(2) Front Board
(3) Page [1]
(4) Page [2]
(5) Page 1
(6) Page 2
(7) Page 3
(8) Page 4
(9) Page 5
(10) Page 6
(11) Page 7
(12) Page 8
(13) Page 9
(14) Page 10
(15) Page 11
(16) Page 12
(17) Page 13
(18) Page 14
(19) Page 15
(20) Page 16
(21) Page 17
(22) Page 18
(23) Page 19
(24) Page 20
(25) Page 21
(26) Page 22
(27) Page 23
(28) Page 24
(29) Page 25
(30) Page 26
(31) Rear Board
(32) Rear Board
(33) Spine
(34) Fore Edge
(35) Scale
(36) Color Palette