loading/hleð
(109) Blaðsíða 75 (109) Blaðsíða 75
75 har været alnxindeligt, og vist er det ogsaa, at der gaves andre Sagn, sonx enten lod Olaf fedes paa Orkne (Iiislor. Norv. fol. !). a.) eller lod ham være tre Aar gaxnmel ved Faderens Dod, og af Aastrid hlive hragt til Orkna (Agrip Cap. 14). Da imidlertid de saavel hos Odd, som hos Snorre og i Olaf Tr. S. forekonnnende Angivelser, at det Hered, til hvilket Aastrid kom efterat have forladt sin Fader, hed Skaun, og den Gaard i Nærheden af Vandet, hvor hun fandt en gjestfri Mod- tagelse, hed á Vilzlum eller Viþuin, synes det dog at have sin Rigtighed med Angivelsen af Mjosen, thi Skaun kaldtes i Middelalderen det nuværende Stange Prestegjeld ved Mjosen, og Vidir eller Viðin kakltes den i dette Hered beliggende Gaard, hvis Kavn nu udtales „Vie,“ og som sædvanligviis kaldes ,,Nord-Vie“ (see især Dipl. Norv. II No. 220 I. No. 1057). Ilvorvidt derimod Angivelsen om Rands- fjorden er ligesaa rigtig, bliver vel mere uvist, og derom kan man vel neppe komme paa det Renc, forend man har forvisset sig om Beliggenheden af Oprustaáir eller Ofrustaíir, hvilket hidtil ej er lykkets. Saa meget seer man, at dette Sted maa have ligget paa Oplandene, hvilket ogsaa haade i IJist. Norv. fol. 8. 6. og i Ágrip C. 14 udtrykkeligt siges. Men efter den gjcnsidigc Religgenhed afllanrike ogllede- marken skulde man formode, at saavel Aastrids Faders Gaard, som det Vand, hvor Olaf fedtes, snarere laa paa dcn lige Vej mellem dcm bcggc, altsaa f. Ex. paa Raumarike, cnd i Hadafylke, saamegetmere som dette ej harte til Tryggves Rigc, hvilket dei-imod var Tilfældet med hiint. Isaafald bliver det omspurte Vand snarest 0yeren, og Odd Munk har da kun nævnt Randsfjorden, fordi den næst Mjosen var ham mest bekjendt. Det er ikke usandsynligt, at Sagnet om Orkn- eerne som Olafs Fodested er opkommet ved en Foi vexling af Navnet paa dc 0cr eller Holmei', hvor Axistrid fedte Olaf til Vei'den. Cap. 3. Hákoni Sigurtarsyni.] Angivelsen af Haakon Jarl, som den, der af Dronning Gunhild nodsagedes til at sege efter Olaf, er aabenbai t urigtig, ogskyldes vistnok kun Sagaskrivernes Tilbejelighed til at forlioje Fortællingens Interesse ved at lade Haakon ligefra farste Færd af optræde som Olafs Dedsfjende. De ovrige Sagaer vide heller ikke noget derom; kun Thjodrek Munk (Cap. 4) har optaget den. S. 5. Skaun — Vizom.] Onx Skaun er ovcnfor talt; det er Skaun, nu Stange Pre- stegjeld, paa Iledemarken. Der gaves flere Landskaber af dette Navn, der i den nycrc Skrivemaade bctcgnes „Skogn,“ nexnlig Skann paa Vestfold (Sandehered), Skaun i Boi'garsysscl (Rakkestad), Skaun i Orkedal (Borgseskognen), Shaun, nu Skogn ved Levanger i Tlirondhjem, og Skaun i Sparbyggjafylke, Egnen ved xlen vestlige Deel af Snaasevandet. Ordet er fem. af et tabt eller forældet Oi-d skaunn, som fmdes i Gotisk, skauns, og svarer til det tydslce schön; alle de saaledes betegnede Landskaber i Norge udmerke sig og ved deres Skjonhed og Frugt- bai-hed. Skaun paa Iledemarken havde endnu i 1523 beholdt sit Navn, see Dipl. Norv. I. 1064. — Ilvad Navnet „Vizom“ angaai', finder man det i de forskjellige Ilaandskrifter yderst forskjelligt skrevet. I Ilaandski'. af Snorre staar „Vitzcom,u „Vhlom“, i Udgaven al' Olaf Tr. Saga Viúum, i Flatobogcn Villlum; andx'e Læse- maader ere i de trykte Sagaer ej anforte, men da Torfæus (Hist. Norv. II. 247) ogsaa nævner „Vithom“ d. e. Viþom, kan man ej betvivle, at ogsaa denne lindes. Da nu nærværende Saga har den Egenhed, undeitiden inde i Ord at sætte s iste- detfor þ eller d, f. Ex. fozuz f. foþaz, (S. 9), várazh f. vdraþiz (S. 16), er det heller ikke usandsynligt, at Vizum her staar for Viþum, der altsaa bliver Vide cller Nord-Vide. Cap. 4. Beretningen i dette Capitel afviger fremdeles fra Snorres (01. Tr. S. Cap. 3) og den i 01. Tr. Saga Cap. 44, mcn den sidste har dog, soin man tydeligt kan
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Saurblað
(6) Saurblað
(7) Blaðsíða [1]
(8) Blaðsíða [2]
(9) Blaðsíða [3]
(10) Blaðsíða [4]
(11) Blaðsíða I
(12) Blaðsíða II
(13) Blaðsíða III
(14) Blaðsíða IV
(15) Blaðsíða V
(16) Blaðsíða VI
(17) Blaðsíða VII
(18) Blaðsíða VIII
(19) Blaðsíða IX
(20) Blaðsíða X
(21) Blaðsíða XI
(22) Blaðsíða XII
(23) Blaðsíða XIII
(24) Blaðsíða XIV
(25) Blaðsíða XV
(26) Blaðsíða XVI
(27) Blaðsíða XVII
(28) Blaðsíða XVIII
(29) Blaðsíða XIX
(30) Blaðsíða XX
(31) Blaðsíða XXI
(32) Blaðsíða XXII
(33) Blaðsíða XXIII
(34) Blaðsíða XXIV
(35) Blaðsíða 1
(36) Blaðsíða 2
(37) Blaðsíða 3
(38) Blaðsíða 4
(39) Blaðsíða 5
(40) Blaðsíða 6
(41) Blaðsíða 7
(42) Blaðsíða 8
(43) Blaðsíða 9
(44) Blaðsíða 10
(45) Blaðsíða 11
(46) Blaðsíða 12
(47) Blaðsíða 13
(48) Blaðsíða 14
(49) Blaðsíða 15
(50) Blaðsíða 16
(51) Blaðsíða 17
(52) Blaðsíða 18
(53) Blaðsíða 19
(54) Blaðsíða 20
(55) Blaðsíða 21
(56) Blaðsíða 22
(57) Blaðsíða 23
(58) Blaðsíða 24
(59) Blaðsíða 25
(60) Blaðsíða 26
(61) Blaðsíða 27
(62) Blaðsíða 28
(63) Blaðsíða 29
(64) Blaðsíða 30
(65) Blaðsíða 31
(66) Blaðsíða 32
(67) Blaðsíða 33
(68) Blaðsíða 34
(69) Blaðsíða 35
(70) Blaðsíða 36
(71) Blaðsíða 37
(72) Blaðsíða 38
(73) Blaðsíða 39
(74) Blaðsíða 40
(75) Blaðsíða 41
(76) Blaðsíða 42
(77) Blaðsíða 43
(78) Blaðsíða 44
(79) Blaðsíða 45
(80) Blaðsíða 46
(81) Blaðsíða 47
(82) Blaðsíða 48
(83) Blaðsíða 49
(84) Blaðsíða 50
(85) Blaðsíða 51
(86) Blaðsíða 52
(87) Blaðsíða 53
(88) Blaðsíða 54
(89) Blaðsíða 55
(90) Blaðsíða 56
(91) Blaðsíða 57
(92) Blaðsíða 58
(93) Blaðsíða 59
(94) Blaðsíða 60
(95) Blaðsíða 61
(96) Blaðsíða 62
(97) Blaðsíða 63
(98) Blaðsíða 64
(99) Blaðsíða 65
(100) Blaðsíða 66
(101) Blaðsíða 67
(102) Blaðsíða 68
(103) Blaðsíða 69
(104) Blaðsíða 70
(105) Blaðsíða 71
(106) Blaðsíða 72
(107) Blaðsíða 73
(108) Blaðsíða 74
(109) Blaðsíða 75
(110) Blaðsíða 76
(111) Blaðsíða 77
(112) Blaðsíða 78
(113) Blaðsíða 79
(114) Blaðsíða 80
(115) Blaðsíða 81
(116) Blaðsíða 82
(117) Blaðsíða 83
(118) Blaðsíða 84
(119) Blaðsíða 85
(120) Blaðsíða 86
(121) Blaðsíða 87
(122) Blaðsíða 88
(123) Blaðsíða 89
(124) Blaðsíða 90
(125) Blaðsíða 91
(126) Blaðsíða 92
(127) Blaðsíða 93
(128) Blaðsíða 94
(129) Blaðsíða 95
(130) Blaðsíða 96
(131) Blaðsíða 97
(132) Blaðsíða 98
(133) Blaðsíða 99
(134) Blaðsíða 100
(135) Blaðsíða 101
(136) Blaðsíða 102
(137) Blaðsíða 103
(138) Blaðsíða 104
(139) Blaðsíða 105
(140) Blaðsíða 106
(141) Blaðsíða 107
(142) Blaðsíða 108
(143) Blaðsíða 109
(144) Blaðsíða 110
(145) Blaðsíða 111
(146) Blaðsíða 112
(147) Blaðsíða 113
(148) Blaðsíða 114
(149) Mynd
(150) Mynd
(151) Saurblað
(152) Saurblað
(153) Saurblað
(154) Saurblað
(155) Band
(156) Band
(157) Kjölur
(158) Framsnið
(159) Kvarði
(160) Litaspjald


Kong Olaf Tryggvesöns saga =

Ár
1853
Tungumál
Íslenska
Blaðsíður
156


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Kong Olaf Tryggvesöns saga =
http://baekur.is/bok/3b7b98e7-6318-4971-8b88-0328dcd88b08

Tengja á þessa síðu: (109) Blaðsíða 75
http://baekur.is/bok/3b7b98e7-6318-4971-8b88-0328dcd88b08/0/109

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.