loading/hleð
(30) Blaðsíða 20 (30) Blaðsíða 20
10 sten utallige, Accenter, og ved denne Accent-Varia- tion ildtryktes baade et Stammebegreb og tillige alle de forskjellige Former, under hvilke man tænkte sig og fremstillede samme. Saaledes fungerede Accenten, lige- som endnu den Dag i Dag bos Chineserne, istedetfor Boi- ninger og Endelser, Præ- og Afformativer, ja ofte for Pronomer, Adjectiver og Adverber. Saaledes var der til en eneste Stammestavelse knyttet en heel Spliære af Be- greber, og derved erholdt den naturligviis en Adel og Betydning, som i Sprogets fremskridende Gul lur ikke let- teligen kunde tabes eller gaae af Glemme. Men eftersom. Sproget dannedes, tilfoiédcs efterhasnden en heel Mæng- de Flexions-Stavelser for at betegne Bibegreberne. Nu var det forst, at der kunde vorde Sporgsmaal om Accen- tens Plads, og da var det naturligst, at Stammestavelsen beholdt den, hvilket vi og finde at være Tilfældet ved de fleste gothiske Sprog — sammenligningsviis (comparati- vely speaking) ere der kun faa danske og tydske Bodsta- velser, som ikke accentueres — jeg siger, det var natur- ligt, at Rodstavelsen beholdt Accenten, thi selv efterat man havde tilfoietFlexions- og Aflednings-Stavelser, var det dog klart, at kun saare faa af Begrebets Modificatio- ner kunne ved dem betegnes, og man havde en meget rigtig Anelse om, at en meget storre Masse af dem ikke vilde kunne udtrykkes ved et literalt Sprog (lingua lite— ralis); det gjorde man da som for ved den frie, den va- riable Accent, og lagde den paa Stammestavelsen, hvor- ved man heldigt betegnede baade dens Oprindelighed, og at i den burde soges den store Masse af Begreber, som endnu ikke vare opldste i Litcralsproget. Saare rigtigt er det derfor anmærket af Rousseau, at Accenten er Spro- gets Sjel, thi dens oprindelige Function er at udhæve det
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða [1]
(6) Blaðsíða [2]
(7) Blaðsíða [3]
(8) Blaðsíða [4]
(9) Blaðsíða [5]
(10) Blaðsíða [6]
(11) Blaðsíða 1
(12) Blaðsíða 2
(13) Blaðsíða 3
(14) Blaðsíða 4
(15) Blaðsíða 5
(16) Blaðsíða 6
(17) Blaðsíða 7
(18) Blaðsíða 8
(19) Blaðsíða 9
(20) Blaðsíða 10
(21) Blaðsíða 11
(22) Blaðsíða 12
(23) Blaðsíða 13
(24) Blaðsíða 14
(25) Blaðsíða 15
(26) Blaðsíða 16
(27) Blaðsíða 17
(28) Blaðsíða 18
(29) Blaðsíða 19
(30) Blaðsíða 20
(31) Blaðsíða 21
(32) Blaðsíða 22
(33) Blaðsíða 23
(34) Blaðsíða 24
(35) Blaðsíða 25
(36) Blaðsíða 26
(37) Blaðsíða 27
(38) Blaðsíða 28
(39) Blaðsíða 29
(40) Blaðsíða 30
(41) Blaðsíða 31
(42) Blaðsíða 32
(43) Blaðsíða 33
(44) Blaðsíða 34
(45) Blaðsíða 35
(46) Blaðsíða 36
(47) Blaðsíða 37
(48) Blaðsíða 38
(49) Blaðsíða 39
(50) Blaðsíða 40
(51) Blaðsíða 41
(52) Blaðsíða 42
(53) Blaðsíða 43
(54) Blaðsíða 44
(55) Saurblað
(56) Saurblað
(57) Band
(58) Band
(59) Kjölur
(60) Framsnið
(61) Kvarði
(62) Litaspjald


Bör et digt oversættes i samme versart

"Bør et Digt oversættes i samme Versart, hvori det er skrevet?"
Ár
1824
Tungumál
Danska
Efnisorð
Blaðsíður
58


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Bör et digt oversættes i samme versart
http://baekur.is/bok/d0cfa2ec-002a-42e8-b758-3ad3782d6dac

Tengja á þessa síðu: (30) Blaðsíða 20
http://baekur.is/bok/d0cfa2ec-002a-42e8-b758-3ad3782d6dac/0/30

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.