r «>8 strækker sig saa vidt, som det gamle Danmark, og den danske Folkestamme naaede. Det samme Tungemaal, som tales i Siæ!land og paa Smaaoerne, er Almuens i en stor Deel af Skaane; ja det strækker sig vel over det meste af denne Provinds og af Bleking, med en almindelig Dia- lect-Brydning, der neppe er meget stdrre end den, der finder Sted imellem den sjællandske og den fyenske eller ostjydske. Almuen i Upland, de norske Svears rette, ældgamle Sæde, forstaaer vel endnu mindre af en Dal- karls end af en Sydskaanings Tungemaal; og baade Dal- karlen og Uplændingen, hore jo, ligesaa vel som Tron- deren og Guldbrandsdolen, til den ægte ublandede Nor- ræna Stamme! — Jylland derimod, skiondt Sproget nu er dansk fra Skagen indtil ned mod Slien, er den ene- ste Deel af Danmark, hvor vi tydeligt finde Blandingen af et dobbelt Sprog-Element, det danske og det saxisk- tydske; hvilket her ikke, saaledes som i det (ivrige Dan- mark, kun i den dannede Tale og i Skriftsproget, der er fælles for vort Fædreland og Norge, har i nyere Tid indbragt en stor Mængde tydsk Sprogstof; men et saa- dant Sprog-Element, der bærer det tydelige Præg af en virkelig ældgammel Blandning af yermaniske og nordiske Stammer; og det samme Præg maatte den norske hi- storiske Skole kunne paavise over hele det ovrige Dan- mark og hele Sydsverrige, eller Gotharige — dersom den «norræna» Hypothese skulde, hvad Sproget angaaer, blive til rrieer end et Foster af Inbildningskraften. Men ligesaa vist som Saxer, Angler og Jyder vare de lydske Stammer, der frarev de celtiske Britter Fmgland, og lige- saa vist, som hine saxiske Folkefærds Efterkommere endnu spores i Sonder-Jylland og en stor Deel af Ndrre-Jylland — ligesaavist kan det ovrige Danmark og hele Sverrige aldrig have været befolket af en Nation, som talte et tydsk Tungemaal, og som kunde opsluges, tilligemed dens Sprog, af Normænd. Det har altid været en Yndlingslyst hos en vis Gasse af Historieforskere, at sysselsætte Inbildningskraften og Combinationsevnen meer end Forstanden og Kritiken; el- England. lifter den Normanniske Erobring blev Sproget lier efterbaanden Jigesaa meget romanisk, som germauisk; dog blev dets (myclsaxiske Grundbygning tilbage, ligesom den nordiske i Danmark og Sverrige.

(1) Page 1
(2) Page 2
(3) Page 3
(4) Page 4
(5) Page 5
(6) Page 6
(7) Page 7
(8) Page 8
(9) Page 9
(10) Page 10
(11) Page 11
(12) Page 12
(13) Page 13
(14) Page 14
(15) Page 15
(16) Page 16
(17) Page 17
(18) Page 18
(19) Page 19
(20) Page 20
(21) Page 21
(22) Page 22
(23) Page 23
(24) Page 24
(25) Page 25
(26) Page 26
(27) Page 27
(28) Page 28
(29) Page 29
(30) Page 30
(31) Page 31
(32) Page 32
(33) Page 33
(34) Page 34
(35) Page 35
(36) Page 36
(37) Page 37
(38) Page 38
(39) Page 39
(40) Page 40
(41) Page 41
(42) Page 42
(43) Page 43
(44) Page 44
(45) Page 45
(46) Page 46
(47) Page 47
(48) Page 48
(49) Page 49
(50) Page 50
(51) Page 51
(52) Page 52
(53) Page 53
(54) Page 54
(55) Page 55
(56) Page 56
(57) Page 57
(58) Page 58
(59) Page 59
(60) Page 60
(61) Page 61
(62) Page 62
(63) Page 63
(64) Page 64
(65) Page 65
(66) Page 66
(67) Page 67
(68) Page 68
(69) Page 69
(70) Page 70
(71) Page 71
(72) Page 72
(73) Page 73
(74) Page 74
(75) Page 75
(76) Page 76
(77) Page 77
(78) Page 78
(79) Page 79
(80) Page 80
(81) Page 81
(82) Page 82