59 ler at underordne de sidstes Virksomhed de fdrstos. Disse holde sig gierne paa det mythiske Territorium, hvor For- fatteren har den Behagelighed, selv at kunne skabe sit Stof (det mythiske) i Stedet for at danne og fremstille det givne (factisk-historiske). At nu denne Virksomhed ogsaa vilde yttre sig i den norske historiske Skole, kun- de, som vi have sagt, just ei være uventet. Men noget uventet maatte det dog være os, at see en Historieskri- ver, der har givet Provo paa sund og selvstændig Kri- tik, og paa et virkeligt fremstillende Talent — for saa- vidt dette i en streng Lærebog kan yttres — ligefrem og med en overraskende Boielighed at slutte sig til en aldeles ny, noppe engang offentlig yttret Hypothese; og at stille denne, med den mest afgiorte Sikkerhed, i Spid- sen for en historisk Skolebog for Ungdommen*). At han deri har fulgt vor udodelige Suhms Exempel (med den Forskiel, at denne i sin Lærebog brugte sine egne Hypotheser til Stoffet for sin «morke» og ((fabelagtige« Tid i Nordens Historie) er neppe heller det, man snarest af en norsk Forfattar havde ventet. Men vi maae derhos sige, at den nye norske Basis for det skandinaviske Nordens Historie, som Hr. Munch har tilegnet sig, kun er Begyndelsen til det meget Nye, eller fra hidtil ubekindte Synspunkter betragtede, for- mede og fremstillede Stof, som hans nordiske Historie indeholder. At den i det Hele ikke er en universal, men snarere en norsk Historie af Norden — og at den, om ikke heclt igiennem, dog i mange og vigtige Par- tier, tillige er en afgjort polemisk Historie: dette er der- næst en Cliarakteer, Anm. ei kan andet end tillægge den; uden alt Hensyn til, hvad Forhold han staaer i til det Land og Folk, mod hvilket Bogens Polemik er rettet. *) Det er lir. Professor R. Keysers Afhandling ”Om Normændenes Herkomst og Folke-Slægtskab” (Samlinger til det norske Folks Sprog Historie, VI. Christiania 1859. S. 265—462), der indeholder den af Hr. Muncli optagne Slypo- these. At vi maa tillægge samme den forstnævnte Forfatter, som har siigt kritisk at begrunde og udvikle den, er naturligt; skiondt den noget tidligere er fremtraadt i lir. Lector Mtinchs Lærebog, der udkom 1858. Om i (ivrigt Ideen tillhorer den- ne, og ikke Hr. Keyser, som dog ingensteds nævner sin Col- legas Skrift: giiir intet til Sagen, saalænge Lector Munch ikke udtrykkelig har vindieeret sig den.

(1) Page 1
(2) Page 2
(3) Page 3
(4) Page 4
(5) Page 5
(6) Page 6
(7) Page 7
(8) Page 8
(9) Page 9
(10) Page 10
(11) Page 11
(12) Page 12
(13) Page 13
(14) Page 14
(15) Page 15
(16) Page 16
(17) Page 17
(18) Page 18
(19) Page 19
(20) Page 20
(21) Page 21
(22) Page 22
(23) Page 23
(24) Page 24
(25) Page 25
(26) Page 26
(27) Page 27
(28) Page 28
(29) Page 29
(30) Page 30
(31) Page 31
(32) Page 32
(33) Page 33
(34) Page 34
(35) Page 35
(36) Page 36
(37) Page 37
(38) Page 38
(39) Page 39
(40) Page 40
(41) Page 41
(42) Page 42
(43) Page 43
(44) Page 44
(45) Page 45
(46) Page 46
(47) Page 47
(48) Page 48
(49) Page 49
(50) Page 50
(51) Page 51
(52) Page 52
(53) Page 53
(54) Page 54
(55) Page 55
(56) Page 56
(57) Page 57
(58) Page 58
(59) Page 59
(60) Page 60
(61) Page 61
(62) Page 62
(63) Page 63
(64) Page 64
(65) Page 65
(66) Page 66
(67) Page 67
(68) Page 68
(69) Page 69
(70) Page 70
(71) Page 71
(72) Page 72
(73) Page 73
(74) Page 74
(75) Page 75
(76) Page 76
(77) Page 77
(78) Page 78
(79) Page 79
(80) Page 80
(81) Page 81
(82) Page 82