Gi ska Oldskriftsallskapets verksamliet, hvarur vi anfora fol- jande: «De, der i den senere Tid i Danmark have syslet med Udgivelsen og Bearbeidclsen af nordiske Oldskrifter, have lagt altfor megen Vægt paa hiin igrunden tilfældige Om- stændighed, at Danmark nu for Tiden er Samlingernes Hovedsæde, og ere derved forfaldne i en Illusion med Hensyn til deres Vigtighed onh Betydning for dette Land. Illusionen bestaaer deri, at de have anseet denne Litera- tur som national for Danmark, hvad den ifolge sin Na- tur og Folkeforholdene umuligt kan være; en Paastand, hvilken vi troe at finde bestyrket i den Kjendsgjerning, at den, trods alt hvad der gjores for dens Udbredelse, hos Massen af det danske Folk kun har vundet faa eller ingen Sympathier; de have behandlet Oldskrifterne som fortrinsviis danske, eller, naar det kommer hoit, islandske Nationalskrifter, men synes ikke tillbdrligen at have haft de to ol'rige Brødrefolks Interesser for Oie, uagtet dog neppe Nogen vil negte, hvad ovenfor er antydet, at det blandt alle de tre nordiske Nationer er den norske, der maa ansees for den, hvem Sagaliteraturen, saavel med Hensyn til Sprog, som til Indhold og de dermed for- bundne Minder, nærmest tilhorer. Vi synes, med andre Ord, især i det kongelige nordiske Oldskriftselskabs Virk- somhed at spore en noget eensidig dansk Exclusivitet, af det Slags, der ei ret vel kan bestaae med fuldkommen historisk Liberalitet, og som isærdeleshed i denne Tid, hvor den nordiske Aand stræber mod sin Frelse og Gjen- lodning, ikke synes at være paa sin Plads. Det er ei vor Hensigt, her paa nogen Maade at ville forkleine hiint hæ- derlige Samfunds mangeaarige, utrættelige, fortjenstfulde Virksomhed. Vi erkjende, at det i Ordets egentligste Forstand kan siges at have kaldet den oldnorske Litera- tur til Live og gjort don til Almeenhedens Eiendom. Men denne vor Pietet for Samfundet selv gjor det og desto- mere magtpaaliggende at udtale vor Formening om en- kelte Misligheder ved dets Præstationer — Misligheder, der vilde have været forebyggede, hvis man havde givet dets Virksomhed en mere nordisk (eller om man vil skan- dinavisk) Charakter, og ikke i dets Organisation sat sig paa et altfor eensidigt dansk Standpunkt. Heri troe vi ikke at have udtalt nogen ubeskeden Fordring, thi saa-

(1) Page 1
(2) Page 2
(3) Page 3
(4) Page 4
(5) Page 5
(6) Page 6
(7) Page 7
(8) Page 8
(9) Page 9
(10) Page 10
(11) Page 11
(12) Page 12
(13) Page 13
(14) Page 14
(15) Page 15
(16) Page 16
(17) Page 17
(18) Page 18
(19) Page 19
(20) Page 20
(21) Page 21
(22) Page 22
(23) Page 23
(24) Page 24
(25) Page 25
(26) Page 26
(27) Page 27
(28) Page 28
(29) Page 29
(30) Page 30
(31) Page 31
(32) Page 32
(33) Page 33
(34) Page 34
(35) Page 35
(36) Page 36
(37) Page 37
(38) Page 38
(39) Page 39
(40) Page 40
(41) Page 41
(42) Page 42
(43) Page 43
(44) Page 44
(45) Page 45
(46) Page 46
(47) Page 47
(48) Page 48
(49) Page 49
(50) Page 50
(51) Page 51
(52) Page 52
(53) Page 53
(54) Page 54
(55) Page 55
(56) Page 56
(57) Page 57
(58) Page 58
(59) Page 59
(60) Page 60
(61) Page 61
(62) Page 62
(63) Page 63
(64) Page 64
(65) Page 65
(66) Page 66
(67) Page 67
(68) Page 68
(69) Page 69
(70) Page 70
(71) Page 71
(72) Page 72
(73) Page 73
(74) Page 74
(75) Page 75
(76) Page 76
(77) Page 77
(78) Page 78
(79) Page 79
(80) Page 80
(81) Page 81
(82) Page 82