79 velsen af virkelige Oldsager. Vi spore her Justitsraad Thomsens Indflydelse og ledende Haand. Tegningerne og Kobberpladerne, der sandsynligviis skyldes Prof. Rafns Omhu og Driftighed, ere ligeledes i enhver Henseende udmærkede. Men naar Selskabet saaledes i en Retning kan præ- stere eller virkelig præsterer noget aldeles udmærket, me- dens det i en anden er mindre heldigt, hvorfor concen- trerer det da ikke sin Virksomhed i hiin men synes tvert- imod at nære Forkjerlighed for denne? Rimeligviis have vi her et nyt Beviis paa den gamle Erfaringssætning, at Mange, ringeagtende de Sysler, hvortil de ere bedst skik- kede, sætte deres Forfængelighed i andre, der overstige eller ikke passe til deres Evner, og ofte med sygelig Om- findtlighed tilbagevise enhver Dadel over hvad de saale- des præstere invitå Minervå, medens de finde sig i haarde, ja endog ubefoiede Sigtelser betræffende Arbeider, hvori de just have deres Force. Saaledes behandler Oldskrift- selskabet den danske Litteratur-, Cultur- og Statshisto- rie i Middelalderen, hvor dog endnu saameget er at ud- rette, som en Riting, og offrer sine bedste Kræfter paa at gjore de norske og islandske Sagaer til dansk Urbisfo- rie, og spille det ældre norsk-islandske Sprog inden den exclusive Danskheds Enemærker. Men da en saadan Virk- Bolt) og mange andre, ligesom vi heller ilske kunde skjonne andet, end at de ovenanførte kongelige Tilsagn ”«l/e endnu her heroende og Norge hetræffemle Årehivsager” samt "uden For- behold” egentligen berettigede os til at fordre haade de ar- nemagnæanske Diplomer og alt ofrigt af samme Slags tilbage uden engang at trænge til slige Adkomstbreve, som dem, af hvem vi ovenfor have mcddeelt Udtog. Uheldigt var det, at der ikke i sin Tid fra norsk Side blev udnævnt en Commission med det specielle Hverv at undersøge, hvad der i KjSbenhavn af norske Archivsager var heroende, forat faae det udleveret; men fordi den norske Regiering ei endnu har gjort Brug af denne Rettighed, kan den dog ej antages at have fraskrevet sig den, og en saadan Foranstaltning vil, naar man tager Hensyn til den i Norge med Kæmpeskridt tiltagende Interesse for Fæ- drelandshistorien, i sin Tid sikkert blive nødvendig. Idetmind- stc maatte det være magtpaaliggende, paa denne Maade at faae Undersøgt, hvad der existerede af norske Canccllie-Registranter ug andre fælles dansk-norske Archivsager, af hvilke man fra dansk Side ved opgørelsen forbandt sig til paa Reqvisition fra Norge at meddele Afskrift.

(1) Page 1
(2) Page 2
(3) Page 3
(4) Page 4
(5) Page 5
(6) Page 6
(7) Page 7
(8) Page 8
(9) Page 9
(10) Page 10
(11) Page 11
(12) Page 12
(13) Page 13
(14) Page 14
(15) Page 15
(16) Page 16
(17) Page 17
(18) Page 18
(19) Page 19
(20) Page 20
(21) Page 21
(22) Page 22
(23) Page 23
(24) Page 24
(25) Page 25
(26) Page 26
(27) Page 27
(28) Page 28
(29) Page 29
(30) Page 30
(31) Page 31
(32) Page 32
(33) Page 33
(34) Page 34
(35) Page 35
(36) Page 36
(37) Page 37
(38) Page 38
(39) Page 39
(40) Page 40
(41) Page 41
(42) Page 42
(43) Page 43
(44) Page 44
(45) Page 45
(46) Page 46
(47) Page 47
(48) Page 48
(49) Page 49
(50) Page 50
(51) Page 51
(52) Page 52
(53) Page 53
(54) Page 54
(55) Page 55
(56) Page 56
(57) Page 57
(58) Page 58
(59) Page 59
(60) Page 60
(61) Page 61
(62) Page 62
(63) Page 63
(64) Page 64
(65) Page 65
(66) Page 66
(67) Page 67
(68) Page 68
(69) Page 69
(70) Page 70
(71) Page 71
(72) Page 72
(73) Page 73
(74) Page 74
(75) Page 75
(76) Page 76
(77) Page 77
(78) Page 78
(79) Page 79
(80) Page 80
(81) Page 81
(82) Page 82