NORDISK BOKTRYCKAREKONST 353 ÆLDRE TIDERS BOGKUNST PAA ISLAND il. BOGTRYKKERKUNSTEN UNDER BISKOP ARASON OG TIL BOGTRYKKER JON MATTHIASSONS DØD Det rige og frugtbare Aandsliv, der var paa Island, førend der kom et Bogtryk* keri dertil, har, som man vil se af den første af disse Artikler, gennem Tiderne vakt stor Interesse over hele Verden og selvfølgelig ikke mindst hos de stammebeslægtede Folk i Norden. Og det samme kan vel — i det mindste for den nyere Tid — siges at være Tilfældet for saavel Digte- som Bogtrykkerkunst efter dennes Indførelse. Men der var en Tid, da det saa ander* ledes ud, nemlig en Tid hvor fremmed Vilkaar* lighed gjorde sig gældende i høj Grad. Som et Exempel herpaa anfører J6n Thorkelsson1 bl. a., at Islands Nordlands-Bispestol i ca. 180 Aar (1341—1520) udelukkende blev forestaaet af Udlændinge (danske, norske eller engelske Bi* skopper). ”Her er da ogsaa Barbarismen kendelig i de Brevskaber man har fra det 14. og 15. Aar* hundrede”, siger samme Forfatter. Og han til* føjer: ”Men hvor stor og fordærvelig en Ind* flydelse det 15. og 16. Aarhundrede end har havt paa Sproget, saa har de senere Aarhundreder dog sat det endnu mere paa Spil. Og hvor langt end det 15. og 16. Aarhundredes Literatur staar til* bage for den ældre, er den dog det eneste Binde* led imellem os og Oldtiden, og er saaledes af uskatterlig Vigtighed for os og fortjener derfor langt større Opmærksomhed, end der hidtil er bleven den tildel.” Der er næppe nogen Tvivl om, at det er rig* tigt, hvad Forfatteren her siger. Men Aarene si* den hans Værk udkom, synes i nogen Grad at have vakt en stigende Interesse ogsaa for denne Del af Islands Aandsliv — og hertil har vel et energisk Arbejde i Forbindelse med Bogtrykker* kunstens fremadskridende Udvikling ogsaa paa Island i nogen Grad bidraget. Men det er dog maaske nok de friere nationale Former, der nu hersker, som har draget det store Læs. 1 Cand. mag. Jon Thorkelsson: Om digtningen på Island i det 15. og 16. århundrede, København 1888. — Hvor J. Thorkelsson i det følgende citeres er det fra dette Værk. For Islands saavelsom for andre nordiske Lan* des Vedkommende blev det første Bogtryk ud* ført i LMlandet, fordi man selv manglede Bog* trykkere. Men der kom en Tid — forholdsvis hurtigt for Danmarks og Sveriges Vedkommen* de — hvor man indkaldte fremmede Bogtryk* kere. Til Danmark (Odense) kom Johan Sneli 1482, til Sverige (Stockholm) 1483. Island fik sit første Bogtrykkeri omkring 1530, medens Norge derimod først i 1643 fik en Bogtrykker i Christiania (Oslo). Det var ikke altid Smaabøger, som for Islands Vedkommende tryktes i Udlandet. Der kunde nævnes flere Bøger. Enkelte fra Tiden før Is* land fik et Bogtrykkeri, og mange flere efter denne Begivenhed, hvilket vel i nogen Grad stam* mer fra det Forhold, at Island gennem lange Ti* der har havt — og endnu har — et Overskud af dygtige, literært interesserede Akademikere, som for Existensens Skyld har søgt Stillinger i Ud* landet og der har fortsat eller udøvet deres For* fattervirksomhed. Men at komme ind paa videre Oplysninger om disse vilde føre for vidt, selvom enkelte senere nævnes som Exempler. Her skal saaledes nævnes Det nye Testamente (Hid nya Testament), som er den ældste Bog, trykt i det islandske Sprog, som man i ethvert Fald nu har. Den er oversat af Oddur Gottskalksson. Denne Udgave af ”Det nye Testamente” bestaar af 330 Blade og er forsynet med Kolumnetitler, Margi* naler og Kustoder. Den er udførligt beskrevet af Bibliotekar Lauritz Nielsen,2 Bogen er færdig* trykt den 12. April 1540. Trykkerstedet lyder saaledes: ”Thryckt vti Konungligum stad Ros* chylld af mier Hans Barth xii dag Aprilis Anno domini MDxl”. Bogen er trykt i 8 :o. Hans Barth var Bogtrykker i Roskilde i Aarene 1534—1540. Flere Exemplarer, de fleste mere eller mindre de* fekte, haves forskellige Steder af denne Bog: Det kgl. Bibliotek i København (2 Expl.), i ■ Bibliotekar Lauritz Nielsen: Dansk Bibliografi 1482— 1550. København 1919. — Lauritz Nielsen citeres kun fra dette Værk. 45

(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald