NORDISK BOKTRYCKAREKONST i 14 120. Sættermaskinen har forlænget i flere Exem* plarer holdt sit Indtog paa Saga-Øen og man føl* ger efter Ævne med i de forskellige Tiders Frem* skridt. For den nyere Tids Vedkommende vil jeg dog nøjes med, at henvise til en Artikel af Ingeniør Jørgen Larsen, der offentliggjordes her i ”Nordisk Boktryckarekonst” i Aaret 1925. Den gav gode Oplysninger om forskellige islandske Bogtrykkeriforhold. Islænderne er nu Verdens mest læsende Folk. Det hævdes, at man paa Island læser 25 Gange mere, end der læses af Verdens store, mest op* lyste Folk. Den store Mængde Bøger, der udkom* mer, og den maaske forholdsvis endnu større Mængde Aviser, Ugeblade og Tidsskrifter der trykkes, og saa godt som alle med ret store Op* lag (fra ca. 2000 til 4000 Exemplarer) viser i ikke ringe Grad Rigtigheden af foranstaaende Paastand, som jeg har set en Gang i et dansk Dagblad. Desuden udgives der Blade og Bøger af Islændere rundt omkring i Verden. Men for* uden de her nævnte Tryksager har man ”cirku* rende Læsepakker”. Selv i de mest afsides lig* gende Sogne kan man finde Bønder, som for* uden Islandsk og muligvis Dansk, forstaar Tysk, Engelsk og undertiden Svensk. Foruden den Kundskab, som bibringes Børnene i Hjemmene — i Byerne i Skolerne — er der ude omkring i mere øde Egne Vandrelærere, som spreder Op* lysning, — og disse har existeret i mange Aar, helt tilbage til ”gamle Dage”. Som et statistisk Exempel paa den aandelige Frugtbarhed paa Is* land kan anføres, at der i Aaret 1896 der paa Øen blev trykt 139 Bøger og Tidsskrifter, et Tal, som nu er meget forøget. Det er vel sandt, at der har været Stilstands* Perioder (maaske ogsaa i enkelte Tilfælde Til* bagegang) for Oplysningen paa Island. Men den i det menige Folk boende Trang til Kundskaber, til Oplysning og Fremadskridende, denne Trang, som var det islandske Folks — vore Stamme* frænders — store, løftende Kulturbærer, den har aldrig helt været udslukket. Som Folket var for 1000 Aar siden — og ogsaa førend denne Tid: et aandeligt rigt, et kulturskabende Folk, hvor de literære Interesser stod højt — højere end andre Steder — saaledes er de nordiske Folks Stamme* frænder paa Island den Dag i Dag: et Folk, som elsker Kundskab og Oplysning, og som i Fortid og Nutid har givet Verden vægtige Bidrag til Historien og Literaturen i det hele taget. Grund* volden for det hele kan man vel sige, dannes af en Frihedsfølelse for Individet og Samfundet, som aldrig helt har været uddøet. Selv om Ud* viklingen paa Sagaøen gennem alle de mange Aarhundreder ikke helt paa alle Omraader — paa Grund af Undertrykkelse og andre Forhold — har kunnet staa Maal med de europæiske min* dre eller større Kulturlande, saa er det dog med Tilfredshed og Stolthed at det nuværende Island kan skue 1000 Aar tilbage i Tiden, i ethvert Til* fælde i literær Henseende. Men ogsaa paa andre Omraader er der stærke Brydninger paa Island. Nutidens Island arbejder med forceret Kraft paa at indtage en Hædersplads i den moderne Udvik* ling paa alle Omraader. Vel er det sandt, at Island har store Minder at se tilbage paa, — men Nutidens Island ar* bejder i Pagt og Forstaaelse med Fremskridtet. Og dette er Fremtiden. Margrethebo, Svendborg, 26. Maj. 1930. L. CHR. NIELSEN

(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald