il Færøerne og opdagede ved hvor de nedsatte sig et Par n har her fundet irske Bøger, . — Nordboernes første Op* af en svensk Mand, Svafar, red Gardar, der omtr. Aar 850 ed, som senere kaldtes Gardar* jt landede en norsk Viking n rejste hurtigt bort. Men nu iden norsk Viking, Floke Vil* og gjorde Landgang. Han i — et Navn, der har staaet hvert Aar paa Thingvallasletten. Altinget be* sluttede bl. a. at fra Aar 1001 skulde Kristen* dommen indføres. Med Kristendommen kom det latinske Sprog til Øen og derfor blev dette Sprog paa Island, som mange andre Steder, det Sprog, hvori Bøgerne blev skrevet, ■— saa stor blev Latinets Indflydelse, at Sproget paa islandsk kaldtes ”Bogmaal” (båkrnål). At adskillige af de gamle Skindbøger (Perga* ment) er helt ødelagte, eller mere eller mindre ødelagte, er sikkert. G. Cederschiold skriver bl. a. herom,2 at Boligerne var opførte af Tørv, der paa Indersiden var beklædt med Brædder. ”Det er let at forstaa”, skriver Cederschiold, ”hvor fugtige disse Boliger maatte blive, og i hvor høj Grad Fugtighed og Skimmel har maattet angribe de dersteds opbevarede Haandskrifter; den be* drøvelige Tilstand, hvori de nu bevarede befin* der sig, vidner tilstrækkelig om Fugtighedens Indvirkning. Ogsaa Boligernes Opvarmning var, 1 det mindste i de ældre Tider, lidet formaals* tjenlig. Ilden maatte vistnok ofte vedligeholdes med tørret Faaregødning, og Røgen gik ud gen* nem et stort Hul i Taget, efter at den en Stund havde hvirvlet omkring i Rummet. Bladene i de fleste Skindbøger er ogsaa farvede mørkbrune, nogle næsten sorte, og Pergamentet har kun be* holdt sin oprindelige Farve i saadanne Bøger, som enten tidlig er komne til Udlandet (Norge) eller ogsaa er bievne gemte i Kirker og Klostre.” Den store literære Interesse, der i de første Aarhundreder efter den nævnte Bebyggelse af Island bevislig har været til Stede, gik efter Reformationens Indførelse i høj Grad tabt. Der, som andre Steder i Norden, ødelagde man i blind Iver Kunst- og Bogskatte fra "Pavetiden” og samtidig ogsaa fra Tiden før denne uden Hen* syn til deres kulturelle Værdier. ”Man maa være glad ved”, siger Cederschiold videre, ”om man kunde finde en saa nyttig Anvendelse for de stive Blade, som til Indbinding af Regnskaber eller trykte Bøger. Frugterne af Slægtleds Snille og Flid, de dyrebare Minder fra vor Folkestam* mes Oldtid truedes med fuldstændig Tilintet* gørelse.” Men i Slutningen af det 16. og i Be* gyndelsen af det 17. Aarhundrede tog nogle in* teresserede Islændere — Arngrini Jonsson, Mag* 2 G. Cederschiold, Professor i Goteborg: De gamle is* landske Skindbøger. Oversat af Albert Dahl. (Ud* valget for Folkeoplysningens Fremme.) Københ. 1895. nus Olafsson, Bjørn Jonsson fra SkarSså m. fl. — sig for at læse de gamle Værker, og at skrive dem af og skrive om den gamle Historie, dels paa Latin og dels paa Islandsk. Det var maaske ikke i særlig Grad videnskabeligt uddannede Folk. Men de vakte atter Interessen til Live og efterhaanden greb denne ogsaa Biskopper og andre mere dannede. Disse Afskrifter skreves næsten udelukkende paa Papir. Disse Papir* haandskrifter (”chartre”) er for Efterverdenen bievne af meget stor Betydning. Thingvallasletten (isl.: Thingvellir), der ligger ca. 40 km fra Reykjavik (noget nord for Thing* vallasøen) og omgivet af en vældig Lavamark, var i Fristatstiden Stedet for Afholdelsen af det islandske Alting. Her afholdtes dette Ting fia dets Oprettelse ved Ulfljot Aar 930 til det 1798 flyttedes til Reykjavik, hvorefter det i Tidens Løb undergik forskellige Forandringer, ligesom det en Tid var midlertidig ophævet. Men i 1874 fik det sin lovgivende Myndighed tilbage og har siden bevaret denne. Saaledes er i kort Sammendrag Altingets Hi* storie. Men er dets Historie her gengivet kort, hvad Data angaar, saa har dets Betydning været saa meget større. Her skabtes de mange Love, som Island havde, her samledes Repræsentanter for det menige Folk og tillige mange af disse, for at drøfte det fælles Vel. Og denne Institu* tion var vel nok i ikke ringe Grad med til at skabe eller vedligeholde det kraftige, impulsive Aandsliv, der var hos det islandske Folk, og som senere Tider i saa høj Grad har beundret over hele Verden. Her fik de Lovbøger, der først var skrevne, og siden — maaske i noget forandret Form paa Grund af Udviklingen — blev trykte, Lovskraft. De store, skønne og ædle Tanker, der skabtes hos Islands Stormænd, blev senere iklædte den skrevne eller trykte Bogs Foim, men de levede ogsaa i Hukommelsen hos det menige Folk, vel nok i højere Grad end de fleste andre Steder. Vi har nu undersøgt Materialet, hvorpaa man skrev, der som andre Steder. Inden vi gaar over til Bogtrykkets Historie skal nu nævnes nogle af de mest kendte Værker, der fandtes i Haand* skrifter, førend Island fik sit første Bogtryk* keri. Det var særlig paa tre Omraader, at den is* W\

(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald