NORDISK BOKTRYCKAREKONST 356 atqvc adauctum C alendas Maji Anno salutis MD. XXX. ////. Traditionen fortæller, at da Hans Gram efter Branden i København 1728 gjorde Visit hos Arne Magnusson fandt han denne meget nedstemt. Aarsagen hertil var, at Magnusson havde faaet at vide, at hans Exem« piar var brændt, ”saa at denne Bog ikke mere var til noget Sted”. Imidlertid har Rigsbibliotekar Isak Collijn i 1915 beskrevet et Fund af 2 Blade af BreviarG um Holense, som gjordes af Greve C. M. Stem bock i et paa Island, som det antages i Aaret 1666, skrevet og indbundet Haandskrift i Skinds bind paa Kungliga Biblioteket i Stockholm. Til Sverige var dette Værk kommet med de Mas nuskripter, som Gudmundur Olafsson medførte i Aaret 1681. Det var to paa meget tyndt Papir i Kvarts format trykte 2-spaltede Blade, med 29 Linier paa Siden, hvis temmelig daarlige typografiske Udstyrelse ikke stemte overens med noget andet Arbejde fra Norden. Begge Bladene fremviser grove Trykfejl. Collijn siger videre: "Begge Blas dene udgør ingenlunde nogen typografisk Mesters prøve. De taler snarere for, at Bogen er udgaaet fra et mindre, tilfældigt Officin, til hvis Raadigs hed blot et ubetydeligt og gammelt Skriftforraad har staaet, hvilket er Forhold, som kan have passet paa Jon Matthiassons sikkert fordringss løse Presse i Holar. Paa begge Bladene forekoms mer kun én Skriftsort, en lille, grim Schwas bacher af den Slags, som paa 1500-Tallet blev sædvanlig i tyske og svenske Trykkerier. Som Initialer er anvendt dels Initialer fra en større Rubrikskrift, dels en Slags klumpede Lombarder af lidet tiltalende Udseende. 2 Slags Alineategn forekommer: et haandformet og et Sækkes lignende. Nogle i rødt trykte Overskrifter fin« des ikke paa disse Sider, lige saa lidt som nogen Noter, hvilket imidlertid ikke hindrer, at begge kan have forekommet i andre Partier af det tabte Breviar.” Collijn mener videre, at skønt Jon Matthias« sons Schwabacher-Skrift meget ligner den i Sves rige omkring disse Aar benyttede Skrift (f. Ex. i Olaus Petris "Postille” af Aar 1528, trykt i Det kgl. Bogtrykkeri i Stockholm), er den dog ikke identisk med denne, hvorefter Bogtrykkeriet sik« kert ikke er købt i Sverige, men langt snarere i Tyskland, muligvis i Leipzig eller Lubeck; Skrif« terne er saa lidet karakteristiske, at det er umuligt at bestemme nærmere hvorfra de stammer. Hvorvidt Bogtrykkeriet har været installeret i Hålum eller i BreiSablik kan ikke bestemt siges, da Oplysningerne er meget svævende. Det samme gælder om de Bøger, han muligvis har trykt i Aarene 1559—63. Da Collijn meddeler at de fundne 2 Blade vrimler af Trykfejl, synes jeg, at man maa gaa ud fra, at Jon Mathhiasson ikke har været særlig kyndig i det latinske Sprog. Fra Jon Arasons Tid er ingen andre trykte Skrifter bevarede, hvilket maaske har sin naturs lige Forklaring i det tidligere omtalte Forhold, at man efter Reformationens Indførelse blindt ødes lagde alt fra Katolicismens Tid. D'et var vel nok de lutherske Præster, der stod i Spidsen for dens ne Ødelæggelse, eller som i ethvert Fald fraters niserede med den. Et meget interessant Minde fra Arasons Tid findes dog paa Island, nemlig hans Bispekaabe, i hvilken Ordinations-Biskop Valdimar Briem (luthersk Biskop og Salmes digter, f. 1. Februar 1848, f 4. Maj 1930) blev fotograferet. Og for Jon Arasons Skrifters Veds kommende er dette endda mere selvfølgeligt at de er ødelagte, i det han 1449 havde ladet den lutherske Biskop i Skålholt, Marteinn Einarsson, fængsle. Arason blev indviklet i Familiestridigs heder og at det gik haardt til i den Tid paa Is« land fremgaar af Udgangen paa disse Stridig« heder. I disse Stridigheder blandede sig vel netop ogsaa religiøs Fanatisme. I Anledning af Mars teinns Fængsling kom Arason i Fejde med den« nes Svigerfader, den mægtige Bondehøvding David Gudmundsson paa Snoksdal (j 1563), sædvanligvis kaldt "Dadelbonden”. Det kom til et regulært Slag — SauSafellsslaget, — hvor bl. a. Digteren Olaf ur Tomasson (f 1587), der var opfostret hos Jon Arason og nærede sønlig Kærlighed til Fosterfaderen, var den af Nord« lændingene, der blev haardest saaret. Arason selv og hans 2 Sønner blev fanget og sammen med disse uden videre henrettet den 7. November 1550.9 Hermed sejrede Lutheranismen. Mærkeligt skulde det jo have været, om der ikke var trykt andet i dette Bogtrykkeri, saa« længe Arason levede. Klemming og Nordin med« deler, at Calendarium Romanum og Manuale pastorum ogsaa omtales som trykte af Jon ’A. Fabricius: 111, Kirkehistorie for Folket. Køben« havn 1900.

(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald