f>2 Danske, Norske og Svenske, der vil skrive den saakaldte Unionstids Historie. Vi savne ikke Exemplet hos os selv paa en i ovrigt meget agtværdig, grundig, aandrig og sandhedselskende Historieskriver (F. H. Jahn), hvis For- tieenester af Bearbeidelsen og Fremstillingen af den bety- deligste Deel af hiin Periodes Tildragelser endog i Sverrige have fundet retfærdig Erkiendelse; men som dog ikke ganske var i Stand til at hæve sig til det hdiere Stand- punkt, hvor den danske Nationalitet ikke begrændser det frie Overblik af alle tre Rigers politiske Stilling og ind- byrdes Forhold, i hiin interessante, ved Stats- og Parti- Interesse ligemeget bevægede Unionstid. Men, hvad vi ogsaa hos denne Forfatter, skjondt ikke i en saadan Grad af overalt giennemherskende, ubetinget raadende eensidig Nationalitet, have kunnet blive vaer: det træder endnu langt mere absolut og enerådende frem hos de indenland- ske norske Historieskrivere — eller dem, vi ville kalde: den norske historiske Skole. Endskjondt vi nu ere langt fra at negte Hr. Munch at have beviist sit Kald og Ta- lent som Historiker og historisk Forfatter, i flere Ret- ninger, og saaledes ogsaa som kritisk Forsker (f. Ex. i hans, fra flere Sider interessante og oplysende Undersø- gelse om do norske Lendirmenn, hans Kritik over Voss- graf's norske Krigshistorie, og fl. Arbeider) kunne vi dog ei andet end betragte de ovenanfdrte historiske Lærebø- ger som Værker, hvori Forf. har givet en for den rene og objective Historie fremmed Idee, den, at forherlige og ophoie sit Fædreland, en for Videnskaben ufordeelag- tig Overmagt eller Enemagt; og saaledes er vendt tilbage til saadanne Grundsætninger for Historieskrivningen — nemlig at skrive under særlige Systemers, Anskuelsers eller Dogmers Indflydelse (f. Ex. Nationalitetens, Patrio- tismens, det constitutionelle eller absolut monarchiske Statsprineips, Catholicismens, Protestantismens, m. fl. an- dre) som i vore Dage aldrig kunne blive de hoieste, eller faae universel Gyldighed. — At en Digter fordyber sig i en ideel Beskuelse af sin Nation og sit Fædreland, at han i sin Phantasie tænker sig begge som de ypperste og fuldkommenste, tillægger dem lutter gode og fortrin- lige Egenskaber, tænker sig dem i deres historiske Vir- ken og Hændelser som dem, paa hvis Side al Ret, al Fortieneste har været, m. in., kan man lade gaae hen;

(1) Page 1
(2) Page 2
(3) Page 3
(4) Page 4
(5) Page 5
(6) Page 6
(7) Page 7
(8) Page 8
(9) Page 9
(10) Page 10
(11) Page 11
(12) Page 12
(13) Page 13
(14) Page 14
(15) Page 15
(16) Page 16
(17) Page 17
(18) Page 18
(19) Page 19
(20) Page 20
(21) Page 21
(22) Page 22
(23) Page 23
(24) Page 24
(25) Page 25
(26) Page 26
(27) Page 27
(28) Page 28
(29) Page 29
(30) Page 30
(31) Page 31
(32) Page 32
(33) Page 33
(34) Page 34
(35) Page 35
(36) Page 36
(37) Page 37
(38) Page 38
(39) Page 39
(40) Page 40
(41) Page 41
(42) Page 42
(43) Page 43
(44) Page 44
(45) Page 45
(46) Page 46
(47) Page 47
(48) Page 48
(49) Page 49
(50) Page 50
(51) Page 51
(52) Page 52
(53) Page 53
(54) Page 54
(55) Page 55
(56) Page 56
(57) Page 57
(58) Page 58
(59) Page 59
(60) Page 60
(61) Page 61
(62) Page 62
(63) Page 63
(64) Page 64
(65) Page 65
(66) Page 66
(67) Page 67
(68) Page 68
(69) Page 69
(70) Page 70
(71) Page 71
(72) Page 72
(73) Page 73
(74) Page 74
(75) Page 75
(76) Page 76
(77) Page 77
(78) Page 78
(79) Page 79
(80) Page 80
(81) Page 81
(82) Page 82