(37) Blaðsíða [33]
NORDISK BOKTRYCKAREKONST
kom det snart i Gang igen, forsynet med nye
Skrifter og Maskiner. Gudmundsson var i høj
Grad interesseret af Forretningslivet, hvorfor
han, som den første Bogtrykker paa Island, i høj
Grad slog ind paa Skøn- og Reklametryk, natur;
ligvis efter Tidens Smag og med de Midler, der
stod til Raadighed. Herved skaffede han sit Bog;
trykkeri meget Arbejde. I Aaret 1887 solgte han
dog Bogtrykkeriet. I nogle Aar drev han nu for;
skellige Forretninger, rejste en D'el i England og
i Amerika, for at uddanne sig videre saavel i Fa;
get som paa andre Omraader, hvorefter han atter
kom hjem til Reykjavik, hvor han endnu en
Gang overtog Stillingen som Faktor i ’Tsafolda;
prentmiSja”.
I Islands Bogtrykkeri-Historie for omtrent den
sidste Fjerdedel af det 19. Aarhundrede indtager
Gudmundsson en meget fremragende Plads, som
den, der stadigt arbejdede paa og for Forbedrin;
ger, Fremskridt og Udvikling indenfor Faget.
Med Kraft og Energi arbejdede han for alt nyt,
der kunde gavne Faget og Fagfællerne paa Is;
land. De 3 Hurtigpresser, der i Midten af 1890’*
erne var i Gang paa Island, havde han skaffet,
ligesom han fik anskaffet en Motor som Driv;
kraft for ”Isafold”s Maskine. Ikke saa faa af
de Typografer, der da arbejdede paa Island hav;
de faaet deres faglige Uddannelse hos ham, —
men det maa dog oplyses, at Størsteparten af de
Typografer, som tidligere og ogsaa den Gang
lærte paa Island, som Regel — forsaavidt de
kunde — rejste ned til København for at ud;
danne sig videre i Faget. I de Bogtrykkerier, hvor
Gudmundsson havde Ledelsen, udførtes godt
Arbejde. Og særlige Kendere af Islands Bogtryk;
keriforhold i Slutningen af forrige Aarhundrede,
mener, at han kunde have naaet vidt, i ethvert
Fald længere end han naaede, hvis han ikke
havde været i Besiddelse af en til Tiden noget
for langt dreven Selvkritik.
De øvrige Bogtrykkerier i Reykjavik henimod
Aaret 1900 var Fjelagsprentmidjan, der ejedes af
et Selskab og begyndte sin Virksomhed 1883.
Det var arbejdet frem til at være Islands fineste
Bogtrykkeri i 1890’erne. Her udførtes væsentligst
Tidsskrifter og Bøger. Bogtrykkeriet beskæftige;
de 10—15 Mand. Og endelig Einar Benedikts;
sons Bogtrykkeri, oprettet i 1896. Her tryktes
en Avis. I alt havde Reykjavik 5 Bogtrykkerier
i Tiden omkring Aarhundredskiftet.
' »S
Vender vi nu Blikket fra Islands Hovedstad,
Reykjavik, ud imod de vældige store, men tyndt
befolkede Provindser, ser vi, at man ogsaa der;
ude har mindre Bogtrykkeri-Virksomheder. Det
ældste — naar fraregnes Bogtrykkerierne paa
Holar og Skålholt — er Bjorn Jonssons i Akut
reirir (Øfjord). Allerede i 1849 besluttedes det
at oprette dette Trykkeri, men først i 1852 naa;
ede den kgl. Tilladelse frem, og samme Aar kom
ogsaa Materialet og Trykkeriet begyndte sin
Virksomhed med Udgivelsen af en Avis, "Nors
dri”, som Bjorn Jonsson til en Begyndelse selv
redigerede. Fra og med 1856 redigeredes den af
cand. Svein Skulason, som 1859 forpagtede Bog;
trykkeriet. 1862 overtog Jånsson igen dette, men
da Skulason ikke vilde aflevere Tilladelsen til at
udgive Avis forandrede Jånsson Avisens Navn
til ”Nor3anfari”.
I Seydesfjord fandtes Thorstein Skaptasons
Bogtrykkeri, som oprindeligt var et gammelt Bog;
trykkeri, anlagt af Redaktør Jon Olafsson i Aaret
1872, og det benyttedes mest som Avistrykkeri i
Købestaden Eskefjord paa Østerlandet. Senere
flyttedes det til Seydesfjord, hvor det fortsatte
Virksomheden som Avistrykkeri. I Slutningen af
1890’erne blev det fuldstændig fornyet og gik
over til Trykningen af Tidsskrifter.
1890 anlagdes et lille Avistrykkeri i Isafjord.
Det tilhørte fhv. Byfoged der i Byen, Altings;
mand Skule Thoroddsen. Før 1890 var det et lille,
nærmest ubrugeligt Avistrykkeri, der ikke existe;
rer mere.
Egenlig var det Meningen at disse Artikler
skulde afsluttes med Aaret 1900. Men jeg synes
at jeg ganske kort maa nævne et enkelt af de
nyere Bogtrykkerier i Reykjavik. Og dette er:
Trentmidjan Gutenherg. Her tryktes i Aarene
1910—1913 Typografernes Organisationsblad
”Prentarinn”, der redigeredes af en Komité paa
3 Medlemmer. Som Redaktører stod nævnt i de
4 Aargange: for 1910 Hallgr. Bcnedictsson, 1911
—1912 August Josefsson og for 1913 Jon Boldt
vinsson. Bladets Format var 2-spaltet 4:0 og det
udgik en Gang i Maaneden. I dette Trykkeri ud;
føres ogsaa de Musikalier, der udføres paa Is;
land. Det meste musikalske Tryk kommer selv;
følgelig fra Udlandet.
Omkring Aaret 1900 havde Island ca. 50 Ty;
pografer, et Antal som i 1925 var voxet til ca.
>5
(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald