NORDISK BOKTRYCKAREKONST 3*3 gen, hvortil for en meget stor Del Islænderne kan føre deres Slægter tilbage, lige til de Mænd, som indvandrede fra Norge og derfra videre tilbage til norske Stormænd. Disse "Landnamsmænd” (d. v. s. de Mænd, som tog Landet i Besiddelse), der kom fra Norge fik i Slægtsagaerne ofte i meget høj Grad deres Slægteregistre, noget der selvfølgelig er af stor Betydning for Histories skrivningen. Det vigtigste Værk i denne Retning er vel nok Haandskriftet ”Hauksbok” skrevet i Kvartformat i Begyndelsen af det 14. Aarhun* drede paa Foranstaltning af Lovmand Hank Ers lendsson (f 1334). I sin ældste Skikkelse er dette Værk skrevet i det 11. Aarhundrede. Det er et enestaaende Værk i Verdensliteraturen, siger Forf. Sigfus Blondal og Sigurdur Sigtryggsson i anf. Værk, thi heri nævnes samtlige Lands namsmænd ved Navn og Omfanget af deres Landnam. Sagastilen var ejendommelig: kort, klar og knap. Man kender enkelte af Sagafors fatterne, men Flertallet er ukendt. Denne Skrives maade havde sin Blomstringstid fra Slutningen af det 12. til omkring Midten af det 13. Aars hundrede. Sagaerne deles i 3 Grupper: Slægtss sagaer, uhistoriske og historiske Sagaer. Blandt Slægtssagaerne nævnes, foruden hvad her ellers kan være nævnt: "Egils Saga”, ”Guns løg Ormstunges Saga” og "Njals Saga”, der skildrer de islandske Retstraetter. Til de uhistoriske Sagaer regnes bl. a. ”Vøl* sungasaga”, "Regnar Lodbrogs Saga”, "Rolf Krakes Saga”, "Frithjofs Saga”, "Orvarodds Saga”, samt den mærkelige mytisk-heroiske "Hervørs og Heidreks Saga”. Den ældste historiske Forfatter paa Island menes at være Are Frode * der levede i Aarene omkring 1100 (f 1148). Han har skrevet flere Bøger, af hvilke dog kun "Islændingebogen” er bevaret. Der er en Skildring af Islands ældste Historie ligefra den norske Bebyggelse til Aaret 1120. Samtidig med Are levede Sæmund Frode. Man begyndte nu at skrive Norges Historie. Herom handler de to Sagaer "Morkinskinna” (d. v s. ”det mørke Skind”, kaldet saaledes paa Grund af Pergamentets møre Tilstand) og "Fagrskinna” (d. v. s. ”det skønne Skind”; Pers gamenthaandskriftet var godt bevaret). 'Frode var et Tilnavn, der ofte paa Islandsk blev givet lærde Mænd, særlig de, som vidste god Besked om Fortiden; det er et Tillægsord, der betyder vis. Men den største historiske Forfatter i den ældre Tid paa Island blev dog Snorre Sturs lassøn, født paa Gaarden Hvammr i BreiSsfjord i Aaret 1178. Denne Gaard tilhørte en kendt Høvdingeslægt paa Island. Han blev opdraget hos Jon Loptssøn, en Sønnesøn af Sæmund Frode. Her fik han Lyst til historisk Lærdom og til Digtekunst. Til at begynde med var han ikke formuende, men han giftede sig Ejendom til og forøgede siden denne. Han var en usædvanlig lærd Mand. Ham var det, der fuldstændigt ind* førte det latinske Alfabet, som han — for at kunne gengive de islandske Lyde — berigede med en Mængde Akcenter. Han skrev saaledes sit islandske Sprog med 42 Bogstaver. I Aaret 1215 valgtes han første Gang til Lovsigemand for 4 Aar og senere valgtes han paany for 8 Aar. Paa Altinget optraadte han med et stort Følge — indtil 800 Mand — og synes at have elsket baade Magt og Pragt. Han foretog to Rejser til Norge, nemlig i Aaret 1220 og mod Slutningen af sit Liv. Han blev Uvenner med den norske Konge Hakon Hakonsson. Da Snorre sidste Gang var i Norge forbød Kongen ham at rejse hjem. Dette skete i et Brev, som Snorre modtog, da Skibet skulde sejle fra Nidaros. Men Snorre brød sig ikke om Kongens Forbud og sagde: ”Ud vil jeg —”, og saa sejlede han til Island. Kongen indgik nu Forbindelse med Snorre Sturlassons Svigersøn, Gissur Torvaldssøn, som var hans Fjende, — Snorre Sturlasson havde mange saa* danne paa Grund af hans Begærlighed. Den nor* ske Konge opfordrede nu Svigersønnen til enten at fange Snorre eller dræbe ham. I September 1241 blev Snorres Gaard, "Reykholt”, angrebet af Gissur og dennes Mænd. Snorre flygtede ned i Kælderen, hvor han blev dræbt. Om denne store islandske Forfatter skriver Jon Svensson5 bl. a.: ”Vi kommer nu til at om* tale en Mand, der ikke blot betragtes som den største Mand, der nogen Sinde har levet paa Island, men som ogsaa paa den aandelige Dan* nelses Omraade tillige maa anses for en af de største Mænd, der overhovedet nogen Sinde har levet i det skandinaviske Norden. Denne Mand var Snorre Sturluson6. Blandt Sagaforfatterne ... er han en af de faa kendte. Han var en stor 1Jon Svensson: Islandsblomster. København 1906. " Navnet skrives noget forskelligt. 40

(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald